Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. ÅRL § 99a
Denne lovpligtige redegørelse for samfundsansvar for TK Development A/S er en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2018/19, dækkende perioden 1. februar 2018 – 31. januar 2019.
Forretningsmodel
Hovedelementerne i koncernens strategi er:
Formål/vision:
- At drive et ejendomsselskab i Danmark.
- At udvikle attraktive og relevante ejendomme i Danmark og Sverige.
- At sikre aktionærerne et langsigtet, attraktivt og stabilt afkast.
Strategi:
- Strategien for opbygning af ejendomsporteføljen baserer sig på egen udvikling af ejendomme, køb af helt eller delvist udviklede ejendomme og efterfølgende fortsat udvikling, modning og optimering af porteføljen.
- Den fortsatte development‐strategi baserer sig på projekter med god indtjening, relevans overfor lejer og investor, og med en kendt og minimeret risikoprofil og kapitalbinding.
Koncernen har herudover en række restaktiviteter, som søges solgt, når markedsforholdene tillader det ud fra almindeligt godt købmandskab.
TK Developments forretningsområder er:
Ejendomsportefølje
Dette forretningsområde indeholder aktiviteter relateret til koncernens ejendomsportefølje. Ejendomsporteføljen består primært af danske ejendomme inden for retail og vil løbende blive udbygget med ejendomme inden for boliger og kontorer. Det er ledelsens forventning, at porteføljen på sigt vil bestå af både ejendomme med stabiliseret cash flow, nyopførte ejendomme med gode udlejningsmuligheder og ejendomme med muligheder for optimering og udvikling. Porteføljen kan udbygges og optimeres i takt med at attraktive muligheder for køb eller salg opstår eller ved egen udvikling af relevante ejendomme for porteføljen.
Development
Forretningsområdet development omfatter udvikling af fast ejendom i Danmark og Sverige. TK Development ønsker at udvikle projekter med god indtjening, relevans overfor lejer og investor og med en kendt og minimeret risikoprofil og kapitalbinding. Udviklingsaktiviteterne vil koncentrere sig om boligbyggerier, mindre og mellemstore retailprojekter og projekter med et miks af boliger og retail.
TK Development ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner inden for udvikling af fast ejendom, hvor samspillet med kunder, lejere og investorer er baseret på indsigt og gensidig tillid. TK Development resultatskabelse kommer ved at være bindeled mellem lejere, investorer, myndigheder, arkitekter, entreprenører og andre samarbejdspartnere med henblik på at udvikle attraktive og relevante ejendomme for de forskellige interessenter.
TK Developments rolle i et projekt:
I samarbejde med lejere og investorer planlægger og tilrettelægger Agat Ejendomme nybygning, udbygning og ombygning af fast ejendom med udgangspunkt i lejernes behov og investorernes ønsker. Koncernen udvikler projekterne, hvilket bl.a. indebærer opnåelse af myndighedstilladelser, udlejning, byggestyring og kontrahering med entreprenørvirksomheder og underleverandører til udførelse af byggeopgaverne.
TK Development ønsker gode langsigtede relationer med kunderne og stræber derfor altid efter at levere projekter i god kvalitet i overensstemmelse med det aftalte.
Restaktiviteter
Dette forretningsområde omfatter aktiviteterne uden for Danmark og Sverige, dog med undtagelse af shoppingcentret Galeria Sandecja i Nowy Sącz, Polen, der indgår i koncernens ejendomsportefølje. De væsentligste aktiviteter er færdiggørelsen af boligprojektet Bielany i Polen og optimering og salg af Outlet Arena Moravia i Tjekkiet. Aktiverne søges solgt, når markedsforholdene tillader det ud fra almindeligt godt købmandskab, og der vil således ikke komme yderligere aktiviteter i dette forretningsområde.
Væsentligste CSR-risici
Med baggrund i Agat Ejendommes forretningsmodel har ledelsen identificeret de væsentligste CSR-risici som følger: