Aktieemission 2026

Bestyrelsen har den 31. august 2026 besluttet at igangsætte en fortegningsemission med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer. Udbuddet omfatter 70.670.001 nye aktier á nominelt DKK 0,1 til en tegningskurs på DKK 0,72 pr. ny aktie og vil tilføre Agat Ejendomme A/S et bruttoprovenu på DKK 50.882.400,72.

Baggrund for udbuddet er, at Agat Ejendomme har indgået aftale om køb af yderligere 65 % af aktierne i BROEN Shopping A/S, hvorefter Agat Ejendomme (via et datterselskab) vil eje 100 % af dette selskab. Købet er et vigtigt led i en strategisk transformation af koncernen mod at blive en rendyrket ejendomskoncern med fokus på fortsat udvikling, drift og optimering af koncernens danske shoppingcentre. Provenuet fra udbuddet skal medvirke til at finansiere dette køb.

Læs mere om udbuddet og baggrunden herfor i selskabsmeddelelse nr. 5/2026 og Informationsdokumentet, som begge kan downloades nedenfor.

Selskabsmeddelelse nr. 5/2026
Informationsdokument
Tegningsblanket

BEGIVENHED

FORVENTET TIDSPLAN

Offentliggørelse af informationsdokument

31. august 2026

Sidste handelsdag for eksisterende aktier inklusive fortegningsretter

2. september 2026 kl. 17.00

Første handelsdag for eksisterende aktier eksklusive fortegningsretter

3. september 2026

Handelsperioden for Fortegningsretter begynder

3. september 2026 kl. 9.00

Tildelingstidspunkt for fortegningsretter

4. september 2026 kl. 17.59

Tegningsperioden for nye aktier begynder

7. september 2026 kl. 9.00

Handelsperioden for fortegningsretter slutter

16. september 2026 kl. 17.00

Tegningsperioden for nye aktier slutter

18. september 2026 kl. 17.00

Forventet offentliggørelse af resultatet af udbuddet

22. september 2026

Tildeling af nye aktier, som ikke er tegnet af eksisterende aktionærer

22. september 2026

Gennemførelse af udbuddet, herunder afvikling af de nye aktier

25. september 2026

Registrering af kapitalforhøjelsen vedrørende de nye aktier hos Erhvervsstyrelsen

25. september 2026

Første handelsdag for de nye aktier på Nasdaq Copenhagen

28. september 2026

Forventet sammenlægning af midlertidig og permanent ISIN-kode

29. september 2026 efter kl. 17.59